Alle indlæg af grydholdt

The Mexican Donkey, Taco & Nachos

Taco med masser af fyld og smag – Nachos uden fyld eller overraskelse.
Anmeldelse af The Mexican Donkey, Taco & Nachos

Stil:                     Mexicansk
Sted:                  Aarhus Street Food

Denne anmelder har været i Mexico City flere gange og senest også på Barburrito i København.
Elsker tacos – men der skal flere til at blive mæt. Og med en pris på 70 kr. for 3 stk. så skal de være pænt gode!

Hurtig betjening på 4 min. hvilket må siges at være godkendt.

Min kompagnon fik den taco med kylling og jeg den med marineret oksekødsstrimler og en med ost.
Alle indeholder mole rojo (mørk sauce med bønner, klassisk mexicansk).

Taco med oksekød – super velsmagende og der er ikke sparet på fyldet. Godt krydret kød med syltet rødløg og salatost tern. Toppet med en grøn salsa (som også viser sig at følge med deres Nachos).
Alt i alt rigtig godt. Manglede blot en frisk båd lime, som man kunne dryppe godt udover.

Taco med ost – tilført mole rojo og en skive avokado. Lidt kedeligt og manglede smag. Mole rojo er ikke krydret nok til at kunne løfte denne taco.

Karakter 9 på en 13-skala.
Ja…. De er jo hurtig spist. Kunne godt have spist 3 tacos mere – de er nu gode.
Vi bestilte efterfølgende Nachos til 50 kr.. De bliver serveret med ost og en bøtte grøn salsa som tilbehør.
Helt standard… fin balance af ost og salsaen er god. Men man kunne nemt toppe med lidt creme fraiche, jalapenos, rød peber eller lignende. Det ville koste meget lidt og betyde meget.

Karakter 7 på en 13-skala.
Nachos uden wow…

13: For den usædvanlig og fantastiske mad – ganske enkelt verdensklasse!
11: For den super lækre mad – fås ikke meget bedre
10: For den dejlige mad – noget af byens bedste
9: For den gode mad – kan varmt anbefales
8: For den sikre mad – et ok måltid som man godt kan prøve
7: For den ret jævne mad, der ligger lidt under middel – ikke noget særligt
6: Kun lige godkendt – prøv det kun hvis alt andet har lukket
5: Ikke godt – kan ikke anbefales
03: Smager meget dårligt – hold dig væk
00: Uspiseligt!

Stegen og Dellen, frikadelle burger

Byens bedste delle burger
Anmeldelse af Stegen og Dellen, frikadelle burger

Stil:                     Flæskesteg og frikadelle burger
Sted:                  Aarhus Street Food

En flæskesteg eller frikadelle burger kan gå to veje – enten smager det fantastisk eller også smager den fuldstændig ligegyldigt.

Jeg besluttede mig for at prøve frikadelle burgeren denne gang.
Betjening var hurtig og fik også lige solgt mig +flæskesvær i min delle burger for 5 kr. ekstra.
Så 65 kr. i alt.

Der gik 1:30 min og så stod jeg allerede med min delle burger i hånden – imponerende hurtigt.

Alt er laver fra bunden – og det kan man godt smage! Perfekt krydret deller og rødkål, dejlig remoulade og sprød saltet svær. Dog kun 3 stk. svær og jeg savnede flere.
Ikke meget at sætte en finger på og en super lækker frikadelle burger.

Karakter 10 på en 13-skala.
Hvis man er i humør til en frikadelle burger er dette byens bedste!

13: For den usædvanlig og fantastiske mad – ganske enkelt verdensklasse!
11: For den super lækre mad – fås ikke meget bedre
10: For den dejlige mad – noget af byens bedste
9: For den gode mad – kan varmt anbefales
8: For den sikre mad – et ok måltid som man godt kan prøve
7: For den ret jævne mad, der ligger lidt under middel – ikke noget særligt
6: Kun lige godkendt – prøv det kun hvis alt andet har lukket
5: Ikke godt – kan ikke anbefales
03: Smager meget dårligt – hold dig væk
00: Uspiseligt!

Nord, Tap*dog

Meget besk Tap*dog
Anmeldelse af Nord, Tap*dog

Stil:                     Gourmet, øko og rugbrød
Sted:                  Aarhus Street Food

Det var med store forventninger, at jeg gik over i Nord. Klart en af hallens største og mest indbydende mad boder. Smagsprøven var også lækker – sprød rugbrød nips og jeg doppede i en dejlig krydret aioli.

Menu kortet var overklæbet med malertape – 4 ud af 7 retter var udsolgt…
Jeg besluttede mig får at bestilte en mini hotdog – såkaldt Tap*dogs. Flere i mad hallen spiste disse og de virkede meget populære.
Prisen var en for 30 kr. og to for 50 kr. Det er okay efter min mening.
Betjening var lidt sløv og de 3 ansatte virkede trætte denne lørdag aften.

Der gik 7:15 min før jeg fik min mini hotter – det for alt for længe.

Denne Tap*dog bestod bla. af et rugbrødsbrød, mindre krydret pølse og på toppen; mojo dressing, bær (tror det var ribs) og hasselnødder.
Hver for sig smagte det rigtig fint – gode råvarer. Men sammen…
MEGET BESK! Rugbrødsbrødet fyldte alt for meget og overtog meget af smagen – og sammen med den bitre mojo dressing og hasselnødder smagte det ikke godt.

Karakter 6 på en 13-skala.
Ikke noget jeg vil anbefale eller prøve igen.

13: For den usædvanlig og fantastiske mad – ganske enkelt verdensklasse!
11: For den super lækre mad – fås ikke meget bedre
10: For den dejlige mad – noget af byens bedste
9: For den gode mad – kan varmt anbefales
8: For den sikre mad – et ok måltid som man godt kan prøve
7: For den ret jævne mad, der ligger lidt under middel – ikke noget særligt
6: Kun lige godkendt – prøv det kun hvis alt andet har lukket
5: Ikke godt – kan ikke anbefales
03: Smager meget dårligt – hold dig væk
00: Uspiseligt!

Grilled cheese

God, med plads til forbedring
Anmeldelse af Grilled cheese

Stil:                     Toast
Sted:                  Aarhus Street Food

Jagten efter den perfekte toast, skulle efter sigende have været mange år undervejs.
Inden man åbnede Grilled chesse er utallige af toast blevet spist, inden man fandt det optimale mix af ost og fyld. Og alle toast bliver lavet med 3 forskellige oste, Mozzarella, Gouda og Vesterhavsost.

Betjening var frisk og hjælpsom – man fik lige en lyn forklaring omkring de friske råvarer og at alt er lavet fra bunden. Lyder dejligt tænkte jeg.

Jeg valgte den med trøffel, syltet rødløg og portobello-svampe.
Den koster 70 kr. hvilket er lidt dyrt i mine øjne.

Der gik 5:30 min før jeg fik min frisk grilled toast – liiiiiiiiiige på vippen med godkendt.

Min første bid var rigtig lækker – god grillet smag og perfekt balance mellem ost og fyld. Især undertonen af trøffel var super. Men fyldet var ikke spredt ud i hele toasten og nogle bidder smagte ikke af meget.
Toasten var også for fedtet for min smag, smattet i midten kunne godt bruge noget mere syrligt. Så plads for forbedringer.

Karakter 8 på en 13-skala.
Egner sig efter min mening bedst til frokost.